I'm A Strong Woman But Damn, You Make Me Weak

Sylvain Reygaerts

Jeg er en stærk kvinde. Jeg ved hvad jeg fortjener. Jeg ved, at jeg er mere værd end en one night stand eller en uges næsten forhold. Jeg ved, hvem jeg er uden at skulle være i et forhold. Og jeg kender den type person, som jeg virkelig fortjener.



Men pokker noget ved dig får mig til at glemme det.

Noget ved dig får mig til ikke længere at være så stærk. Noget ved dig får mig til at glemme min egen værdi og mit behov for uafhængighed. Noget ved dig får mig til at glemme alt, hvad jeg har arbejdet så hårdt på, bare så jeg kan få en smag af, hvordan det er at være sammen med dig igen.

Jeg ved ikke, hvad det er. Den måde du smiler på. Den måde du snakker på. Den måde, du plejede at sige mit navn på eller gribe fat i min hånd. Jeg ved ikke, hvorfor jeg er så fast ved at have brug for mig. Når du vil have mig. Når du elsker dig igen.

Jeg ved ikke, hvordan eller hvorfor du får mig til at føle mig sådan. Jeg ved ikke, hvad det handler om dig, der gør dig så forbandet speciel, så speciel faktisk, at jeg kunne se mig selv ødelægge alt for bare at have endnu en dag med dig. Jeg ved ikke, hvorfor jeg stadig drømmer om, at vi genforenes, om at jeg nedbryder hver mur, som jeg har bygget omkring mit hjerte, bare for at se dig igen.





Det giver ingen mening. Hvorfor mit hjerte ikke holder op med at slå hurtigt, når jeg ser dit navn sprede sig over min bærbare computer. Hvorfor mine indersider ikke holder op med at løbe cirkler rundt om min mave, når jeg ser et billede af dig for tre år siden. Det giver ingen mening, hvorfor jeg ville ødelægge alt, hvad jeg har arbejdet så hårdt for, bare for at få en smag af dig.

Bare for at få en nat mere, for at spille foregive. At spille 'lykkeligt nogensinde'. Som vi plejede.

Du får mig til at være svag. Du får mig til at glemme min selvværd. At smide mine ideer om, hvad jeg fortjener, og at helhjertet dykke ned i din verden. Din verden, der plejede at være min også.

Du får mig til at glemme det hele. At glemme, hvad der skete før. At glemme hvordan du ødelagde mig. Og at glemme alle de digte, jeg skrev, spyttede og skreg om hjertesorg og bitterhed. Du får mig til at glemme, hvem jeg er, og hvem jeg er blevet, bare for at tilbringe endnu et minut af min tid sammen med dig. Du får mig til at være dum igen, at tro på alle dine dejlige små løgne.

Jeg ved, du ville ødelægge mig igen. Jeg ved, hvordan det i sidste ende ville gå ud. Jeg ved alt dette. Og alligevel har du stadig denne magt over mig efter al denne tid.

Måske vil du altid være denne person for mig. Denne person, der kunne få mig til at græde og smile på én gang. Denne person, der har evnen til at ødelægge og genplante mit eget forbandede hjerte. Denne person, der har evnen til igen, knuse mig og opretholde mig alt sammen på en dag.



Og stadigvæk. Jeg ville gøre det igen.

Jeg ville være svag igen for dig. Jeg ville. Ligegyldigt hvor dårligt resultatet ville være. Ligegyldigt hvor dårligt du vil trampe på mit hjerte. Og uanset hvor mange gange jeg ville fortælle mig selv, 'Jeg fortalte dig det'.

Du ville få mig til at være svag, min kærlighed. Det ville være det værd, så længe jeg havde dig.